Hos Maya Soele® er vi rigtig glade for at have indgået et samarbejde med Enemærke & Petersen om levering af svendegaver til deres nyudlærte tømrere og murere.
Fremover skal figurerne LUMBER og BUILD være med til at markere den store milepæl, når endnu en lærling kan kalde sig faglært.
Et varigt minde med et personligt præg
Som en del af samarbejdet får figurerne Enemærke & Petersens logo indgraveret på fronten – og det giver rigtig god mening.
En svendegave er selvfølgelig en anerkendelse af den enkelte og det arbejde, der ligger bag svendebrevet. Men med virksomhedens logo bliver den samtidig et varigt minde om det sted, hvor en vigtig del af arbejdslivet begyndte.
Tilbud til virksomheder
Den mulighed tilbyder vi også andre virksomheder. Hos Maya Soele® kan virksomheder indgå en aftale om svendegaver med eget logo indgraveret på figurerne – til den enkelte lærling eller som en fast løsning, når nye tømrere, murere, mekanikere, elektrikere og andre faglærte bliver udlært.
En personlig og anderledes måde at sige:
Tak for indsatsen. Tillykke med svendebrevet. Vi er stolte af at have været en del af din vej.
Tak til Enemærke & Petersen for tilliden, vi ser frem til langt og godt samarbejde 🙌
