Udstilling i Musikhuset

Udstilling i Musikhuset

Jobmesse i Musikhuset og Maya Soele® var inviteret.

I Musikhuset var der AC Jobmesse og Jobcentret havde inviteret mig til at fortælle om iværksætteri og bestyrelsesarbejde. Det var helt perfekt for det er netop de 2 ting der optager mig, og hvis jeg kan hjælpe andre med deres spørgsmål, så gør jeg gerne det.

Jeg havde netop været ude hos en kunde og lukket en aftale om levering, så alle figurerne fra Maya Soele® var med, og aftalen var også at jeg skulle vise mine figurer frem.

Det var jeg glad for at få muligheden for, for så kunne man som besøgende på jobmessen se det gode fokus på erhvervsuddannelser som mine figurer symboliserer.

Det var overvældende så mange der viste interesse, og kom med en masse gode spørgsmål. Både til hvordan man går igang som selvstændig og til min bestyrelsesuddannelse hos Karina Boldsen ved AROS BOARD. (For øvrigt en uddannelse jeg varmt kan anbefale, hvis man interesserer sig for bestyrelsesarbejde og gerne vil have papir på sine kompetencer)

Jeg blev også opsøgt af en ung kvinde, som rigtig gerne ville i praktik hos mig, og efter at have talt med hende, kunne jeg mærke en god energi og fælles mindset om at anerkende erhvervsuddannelserne, og så er uden tvivl også mega dygtig. Så vi blev enige om et samarbejde. Det ser jeg frem til.

Rigtig mange spurgte også til mine figurer og hvordan ideen opstod. Mit svar er so altid, at de skal prøve at Google svendegaver, og så ser de svaret hvorfor. For udvalget er minimalt, og det kan simpelthen ikke passe.

Vi skal hylde alle stolte håndværkere og tydeligt signalere hvor vigtig en erhvervsuddannelse er og hvor høj status det er. Det gør en kæmpe forskel for samfundet og for dig og mig.

Share Tweet Pin it
Back to blog