Det var en stor dag da vores søn Frederik skulle have hue på. Vi tog vores fineste tøj på, købte champagne, macarons, roser, og små glas med ”student” skrevet henover. Vores yngste søn William er i lære som mekaniker og skulle have før fri. Han nåede heldigvis hjem i sidste øjeblik, og jeg skyndte på ham for at klæde om. Men William ville ikke klæde om, men insisterede på at beholde sit arbejdstøj og cap på.

”Den dur ikke skat, du skal altså være fin. Det er jo en stor dag” prøvede jeg igen og igen. Lige indtil William udbrød:

”Mor. Jeg er altså stolt over at være mekaniker, derfor beholder jeg mit arbejdstøj på”

Den ramte mig! Og jeg kunne mærke traditioner og kultur banke ind i nakken på mig. For hvorfor skulle han absolut klæde om? Hvorfor måtte han ikke have sit arbejdstøj på? Var det finere at være boglig end håndværker?

Nej! Det er det ikke! Men hvorfor opførte jeg mig så sådan?

Når jeg var så vant til det vi plejer og sådan har det altid været, så er det godt lige at blive skubbet til. For pludselig begyndte jeg at se på den forskelsbehandling der var.

Eksempelvis da vi skulle handle ind til den store studenterfest. Der findes et hav af festlig pynt med ”Student” på. Servietter, krus, guirlander, plakater, flag, figurer og jeg kunne blive ved.

Men hvad nu når William bliver færdigudlært, og vi skulle købe ind til hans fest?
Vi fandt ikke én eneste serviet, krus eller andet med ”udlært” Vi fandt intet!

Det er ikke fordi William skal have det samme som Frederik, men mulighed for selv at vælge skal være til stede.

Men den mulighed var der ikke.

Var nogle af de kommentar der kom på mit indlæg. Andre skrev: Jeg læste videre fra Sosu, Det var ikke fint nok at blive håndværker osv. Det studsede jeg over. Det kan simpelthen ikke være rigtigt at man skulle stå med følelsen af at en erhvervsuddannelse ikke var god nok.

I det øjeblik og med den følelse opstod min ide:

 De erhvervsfaglige fag og funktioner skal have deres helt egen (og velfortjente) anerkendelse i form af en figur som hylder det enkelte fag i tidløst dansk design.

Det skal være en synlig anerkendelse af færdiggjort uddannelse og af håndværksfaget.

En håndværksuddannelse tager typisk 3-5 år, og der ligger et
stort stykke arbejde i at få sit svendebrev. Den indsats symboliseres i træets høje kvalitet og i det kompromisløse design.

Figuren skulle være et varigt minde, ikke en smid-væk ting, men en smuk figur som man stolt ville have stående fremme for tid og evighed.
En figur som hylder faget og den uddannelse der er bestået.

I bunden kan man få indgraveret en personlig hilsen. Enten fra forældre, mester eller fagforbund.

Med en indgravering kan man altid læse hvor og hvornår man blev færdigudlært til evigt minde.