Varerne kommer hjem

Varerne kommer hjem

Juhuuu, nu sker det endelig.

Lige nu er den første store sending på et skib på vej til Danmark.

Det er ikke mere end et halvt år siden at de sidste design kom på plads, efter mange måneders udvikling, kundeundersøgelse og ja finansiering skulle på plads.

Den drøm jeg gik rundt med om at hylde alle stolte håndværkere med deres helt egen figur er nu virkeliggjort og figurerne er færdig produceret.

Det har også været en kæmpe udvikling og læring for mig personligt. I mine jobs har jeg altid haft meget ansvar og indflydelse, hvilket er kommet mig tilgode som iværksætter, men jeg har aldrig skullet træffe så mange beslutninger som nu. Alle beslutninger går gennem mig, og jeg skal forholde mig til alle aspekter af hver eneste beslutning. Det er til tider svært, men altid fedt.

Og nu sker det. Nu kommer figurerne hjem.

Der lå allerede forudbestillinger, så jeg havde bestilt en lille sending før tid, så de ikke skulle vente på at få deres figur.

Men nu kommer den store sending hjem og er på lager d. 17. november 2023.

Det har bestemt været det hele værd, og jeg glæder mig over alle de stolte håndværkere som skal hyldes med en personlig figur til evigt minde. Om så det er når de bliver udlært, har jubilæum, kåres til årets medarbejder, pensioneres, har rund fødselsdag, har jubilæum som mester eller meget mere.

Kun fantasien sætter grænser, og hyldes det skal de!

Share Tweet Pin it
Back to blog