Personligt lykønskningskort (plakatkort) som hylder det enkelte erhverv.
I dag smides rigtig mange lykønskningskort ud, eller gemmes væk i en skuffe, fordi man ikke kan nænne at smide den fine hilsen ud som er skrevet af forældre, familie, venner eller mester.
Plakatkort er Maya Soele®´s variant af et lykønskningskort. Kortet et udført i ekstra kraftigt karton, så det har samme tykkelse som et billede.
Plakatkortet er netop designet til ikke at smides ud, men er lige til at hænge op som synligt bevis på en særlig dag, og på den måde gemmer man også den personlige hilsen til evigt minde.
Forsiden er en illustration i en one-line-drawing som med sin enkelhed smukt hylder det stolte håndværk. Samme illustration som ses på emballagen til figuren.
Bagsiden af illustrationen er trykt med sort farve, med den funktion at den forhindrer den håndskrevne hilsen i at ses igennem billedet, når det hænges op.
Hvid kuvert medfølger.